Fri fragt ved køb over 800 kr.

HUDPLEJE TIL DIN SKIFERIE

HUDPLEJE TIL DIN SKIFERIE

Er du en af de heldige, der lige om lidt tager på en dejlig skiferie? Sne, sol og frost er klassiske elementer på skiferien, men din hud skal måske bruge lidt ekstra omsorg til lige at forberede sig på og vænne sig til de nye temperaturer og den skarpe sol.

Dit ansigt står også på ski

Noget af det bedste ved at være på skiferie er selvfølgelig at stå på ski. Så meget som muligt og helst hele dagen. Normalt er du måske på arbejde eller studie, så bare det at være udenfor det meste af dagen, kan være lidt af en omvæltning for huden. Selvom kroppen er dækket af skitøj, så er ansigtet blottet for kulden. Og særligt, hvis du er lang tid på pisterne.  Og når du så kommer ind til afterski, så er der pludselig varmt og dejligt, og din hud skal vænne sig til at gå fra frost til varme.

Forbered dig inden du tager afsted 

Ligesom du, forhåbentlig, har forberedt dig fysisk på at skulle på skiferie, så er det også en rigtig god idé at forberede din hud. Begynd allerede en uges tid inden afrejse med en enzympeeling, så du får renset huden i bund. Med enzympeelingen laves der små kanaler ned til underhuden, så du virkelig kan gennemfugte den.
Brug de produkter som du er glad for, og som du ved, giver masser af fugt. Det kan være du har en yndlings-fugtmaske eller et serum, der virkelig booster og fugter.
Hvis du er til den lidt mere fedtede fornemmelse, så kan du med fordel bruge en ansigtsolie efter din fugtmaske eller dit serum. Eller blande et par dråber af olien i din dagcreme. Er du til beauty tools, så giv den gas. Uanset om du bruger en ansigtsrulle eller en gua sha-sten, så hav et produkt under. Gerne en olie eller en balm, da de arbejder godt med beauty tools, så du ikke strækker i huden.
Med beauty tools får du arbejdet produkterne ned i huden og frigivet hudens naturlige hyaluron, som fugter indefra.
Ligesom du måske tager ekstra mælkesyrebakterier, når du skal på solferie for at forberede maven på de nye bakterier, så kan du med fordel gøre det samme her. Forbered din hud på de omskiftelige temperaturer og boost den indefra.

Når solen skinner, sneen er ny og du er klar til pisterne

Start med at rense din hud og giv den så alt, hvad den kan trække af produkter, der fugter. Serum, olie, dagcreme (eller dagcreme blandet med olie) øjencreme, læbepomade og afslutningsvis solcreme. Vi anbefaler altid en økologisk solcreme med et fysisk solfilter på spf 15 eller spf 30, da det er det bedste for dig og miljøet. 

Vi har tidligere skrevet et indlæg om forskellen på de fysiske og kemiske/syntetiske filtre - læs det her.

Godnat og sov godt

Husk altid at rens huden af og giv den masser af fugt og næring til natten. På den måde forbereder du huden til næste dag på ski.

SMUK skincare © 2021 Handelsbetingelser Persondatapolitik Optified Powered by nopCommerce