VI PAKKER GERNE GAVER IND - SKRIV INDPAKNING I KOMMENTARFELTET - FRI FRAGT VED KØB OVER 800 KR.

Få 20% rabat på første ordre

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag en kode med 20% rabat på første ordre: Tilmeld dig her

Mød Heidi, stifter og grundlægger af SMUK skincare

Mød Heidi, stifter og grundlægger af SMUK skincare

“Jeg vil lave en lille, men effektiv hudplejeserie. Den skal indeholde rene, økologiske og aktive ingredienser, være bæredygtig og naturligvis produceret i Danmark”. Sådan tænkte hudspecialist og grundlægger af SMUK skincare, Heidi Maltby, for snart 7 år siden inden hun for alvor gik i gang med at udvikle sin egen hudplejeserie.

Sammen med nogle af Danmarks bedste biokemikere har hun udviklet SMUK skincare, der i dag tæller 10 ansigts- og kropsprodukter samt 9 beauty tools. Endnu en kategori er netop føjet til porteføljen i form af bløde og bæredygtige silkemasker lavet af smukke  vintagekimonoer fra Japan. Inden længe er endnu to ansigtsprodukter på vej, så der er gang i butikken, så at sige.

SMUK skincare vandt prisen for Årets Danske Produkt ved Danish Beauty Awards tilbage i 2017 for den populære Vitamin Booster Serum og blev i 2019 endnu en gang nomineret til selvsamme pris for det multifunktionelle renseprodukt 3IN1.

Når man har haft hundredvis af kvinder gennem hænderne
Heidi er også indehaver af den populære skønhedsklinik, Naturlig Smuk, på Frederiksberg Allé, hvor hun behandler mange kvinder- og også en del mænd. Gennem arbejdet med et utal af klienter og flere forskellige økologiske hudplejeserier, drømte Heidi længe om at skabe en serie, der indeholdt alle de elementer, fornemmelser, dufte og ingredienser, som hun ikke kunne finde i andre hudplejeserier. En serie, der var prismæssigt fornuftig og som kun skulle sælges i Heidis egen klinik og hos udvalgte forhandlere.

“Det skal være en eksklusiv og luksus-agtig fornemmelse man får, når man bruger produkterne. Det skal virkelig føles som om man gør noget godt for sig selv og sin hud. Hvilket man også gør”, siger Heidi.

Egen butik og endnu flere produkter på vej
Drømmen er, at udvide brandet med endnu flere økologiske, virksomme og bæredygtige produkter og indtil videre ser det ud til at lykkes. SMUK skincare åbnede nemlig i foråret 2020 den første butik/showroom på Gammel Kongevej 153 i hjertet af København. Her er der kun plads til SMUK skincare produkter - og der er plads til endnu flere.   


Heidi har børnene Olivia og Viggo med sin mand, Lars, og sammen bor de alle med hunden Luna i et hus ved Damhussøen. Inden længe lander de sidste nye produkter i butikken og på hjemmesiden - to økologiske ansigtscremer, en LIGHT og en RICH. De indeholder et naturligt solfiter SPF15, da Heidi ikke er fan af syntetiske (kemiske) solfiltre. Kort sagt tror hun på, at vores hud trænger til endnu mere økologi, naturlighed og bæredygtighed, og meget mindre kemi, affald og quick fixes. Og hun er godt på vej!

SMUK skincare © 2024 Handelsbetingelser Persondatapolitik Optified Powered by nopCommerce