Fri fragt ved køb over 800 kr.

SMUK skincare og bæredygtighed

SMUK skincare og bæredygtighed

Måske du kender vores brand fra annoncer eller SoMe - måske har du bare lagt mærke til os i en butik og vil gerne vide mere. I så fald - velkommen til!

Vi er et mindre firma, der i den grad går op i økologi og bæredygtighed. Vi bekymrer os om kloden og har derfor primært valgt nordiske ingredienser til vores hudplejeprodukter, så vi på den måde kan minimere fragt, transport og CO2. Af samme årsag får vi produceret vores produkter i Danmark, mens vi er super selektive med de enkelte ingredienser vi føler er nødvendige at hente fra udlandet.


Beauty univers med genbrugsmaterialer
Til vores beauty univers har vi for nylig tilføjet Beauty sleep masks samt Beauty bags. Stofferne til de to produkter er genbrug og stammer fra vintage kimonoer fra Japan. Silkestoffet transporteres til Danmark og upcycles på Frederiksberg, hvor vores butik ligger. På den måde har vi altid styr på arbejdsforhold for syerskerne, der hjælper med at færdiggøre vores produkter.


Intet yderemballage og FSC mærket silkepapir
Hvis du har købt et eller flere af vores produkter, så har du måske lagt mærke til, at vi ikke bruger yderemballage. Det betyder i princippet, at der aldrig er pap, karton eller plastic omkring produkterne - vi tror på ikke at forurene verden yderligere og at vores produkter står renere alene. På den måde kan du altid læse mere om vores ingredienser på selve produktet eller på vores hjemmeside, og du behøver derfor ikke smide ligegyldig emballage væk.
Vi pakker selvfølgelig altid dit produkt fint ind, inden du får det med i en pose. Til det bruger vi altid ufarvet FSC mærket silkepapir, der sikrer, at der ikke fældes mere træ end skoven kan nå at reproducere samt at dyr og planteliv beskyttes. De mennesker, der arbejder i skoven, er derudover sikret ordentlig løn, uddannelse og sikkerhedsudstyr.

Miron-glas
De violette Miron-glas, som vi bruger til vores SERUM, OIL, LIGHT and RICH, GOLDEN MOMENTS, CREAM and SOAP og COOLING LIP BALM, tillader kun de gode og gavnlige solstråler at trænge igennem. På den måde holder vitaminerne i produkterne sig friske igennem længere tid og vi kan derfor konservere mindre, da vitaminerne i sig selv er konserverende. Miron glas er desuden genanvendelige og dermed også en del af vores bæredygtige filosofi.  

KH 
SMUK skincare 

 

 

SMUK skincare © 2021 Handelsbetingelser Persondatapolitik Optified Powered by nopCommerce