Hos SMUK skincare tror vi på, at man skal hjælpe der hvor man kan. Derfor har vi valgt at støtte Joannahuset, der er et fantastisk initiativ for børn- og unge under 18 år. Faktisk er det Danmarks allerførste børne- ungekrisecenter.
Kom som du er
I Joannahuset på Christianshavn kan man komme lige præcis som man er. Man behøver hverken opgive navn eller personnummer, der behøves ingen henvisning eller forudgående aftale, og der er ingen voksne i huset udover dem, der arbejder der. Man må altid tage en søskende eller en god ven/veninde med, der kan hjælpe en på vej, hvis det er svært. Man kan låne en mobiloplader, få et bad, et måltid mad, et par overnatninger eller rent tøj - det er helt op til en selv.
Altid klar med det de unge har brug for
Når man virkelig har brug for hjælp eller støtte, er det ikke altid på de mest hensigtsmæssige tidspunkter af døgnet. Og ofte er det ikke muligt at vente til telefonerne eller dørene åbner klokken 9.00 næste morgen. Derfor har Joannahuset valgt at have åbent HELE døgnet rundt på alle døgnets 365 dage. Der er altid nogen på arbejde, der er klar med en hjælpende hånd, et lyttende øre eller en skulder at græde ved. Og det er uanset hvorfra du kommer i landet.
Står du i en situation, hvor du har brug for juridisk rådgivning, så ydes dette også - helt gratis.
Vi har hjulpet på vores egen måde
SMUK skincare har valgt at hjælpe på den måde vi nu engang kan, simpelthen ved at donere nogle lækre, økologiske og bæredygtige produkter til huset. Det betyder i praksis, at det er muligt at vaske og pleje hænder i vores nærende og blødgørende SOAP og CREAM og at man, inden længe, får sin helt egen bæredygtige toilettaske, mens man er i Joannahuset.
Spred gerne budskabet, så endnu flere finder ud af, at Joannahuset eksisterer. Læs mere om Joannahuset lige her.
Tak til Joannahuset for ALT, hvad I kommer til at gøre for børn- og unge i fremtiden.