Skiferie er lig med frisk bjergluft, sol i ansigtet og røde kinder efter lange dage i sneen. Men selvom det føles sundt og energigivende, er vinterferie også en af de mest krævende perioder for huden. Kulde, vind, tør luft og skarp vintersol kan hurtigt føre til tørhed, irritation og ubalance.
Heldigvis kan du med få, bevidste valg holde huden sund og velplejet – også på pisten – med produkter fra SMUK skincare.
Hvorfor bliver huden ekstra udfordret på skiferien?
Når temperaturen falder, producerer huden mindre fedt. Samtidig udtørrer både kold luft udenfor og varm, tør luft indenfor huden. Hertil kommer solen, som er stærkere i højderne og reflekteres i sneen – ofte uden at vi lægger mærke til det.
Resultatet kan være:
- Tør og stram hud
- Rødme og irritation
- Sprukne læber
- Røde og sarte hænder
- Øget følsomhed
Derfor er det vigtigt at fokusere på beskyttelse, næring og enkelhed.
Pak let – og plej bevidst
På skiferien behøver hudpleje ikke være kompliceret. Tværtimod har huden bedst af få, nærende produkter, der støtter hudens naturlige barriere – som de nøje udvalgte ski-favorit-produkter fra SMUK skincare.
OIL – intensiv pleje til vintertræt hud
Når huden udsættes for kulde, vind og tør luft, mister den hurtigt fugt og smidighed. OIL er skabt til at støtte huden netop her. Den nærer i dybden, hjælper med at styrke hudens naturlige barriere og beskytter mod udtørring, så huden bedre kan modstå de skiftende vejrforhold på skiferien.
Brug OIL morgen og aften – enten alene eller oven på din ansigtscreme – og giv gerne huden et ekstra lag om aftenen efter en lang dag i sneen. Resultatet er en hud, der føles mere rolig, blød og modstandsdygtig.
COOLING LIP BALM – beskyttelse til læber i kulde og vind
Læberne er særligt udsatte på skiferien. De mangler naturlig fedtproduktion og reagerer hurtigt på frost, vind og tør luft. Vores COOLING LIP BALM giver intensiv pleje og beskyttelse, så læberne ikke tørrer ud eller sprækker.
Den er nem at have med i lommen eller i skijakken og kan bruges efter behov – både på pisten og i løbet af dagen. Et lille produkt, der gør en stor forskel for komforten i vinterkulden.
LIGHT – ansigtscreme med naturlig SPF15
Mange glemmer solbeskyttelse om vinteren, men solen er ofte stærkere i højderne og reflekteres i sneen. LIGHT er en let, fugtgivende ansigtscreme UDEN vand og med naturlig SPF15, som beskytter huden mod solens stråler og samtidig tilfører fugt og ro.
Den trænger hurtigt ind og føles behagelig på huden – perfekt som dagcreme på skiferien, hvor huden både har brug for beskyttelse og let pleje uden at føles tung.
Små vaner, der gør en stor forskel
- Undgå meget varmt vand i ansigtet
- Dup huden tør i stedet for at gnubbe
- Tilfør ekstra pleje om aftenen
- Husk læber og udsatte områder fx. hænderne
Sådan bruger du SMUK skincare på skiferien
For en enkel og effektiv vinterrutine med SMUK skincare kan du følge denne guide:
- Morgen: Rens ansigtet let og påfør LIGHT med SPF15.
- Efter behov på pisten: Smør LIP BALM på læberne, især efter frokost eller sneleg.
- Aften: Påfør OIL alene eller oven på LIGHT for ekstra næring og restitution.
- Ekstra: Brug OIL om morgen for at give huden et ekstra beskyttende lag til den lange aktive dag i kulden.
Med denne simple rutine holder du huden blød, beskyttet og gennemfugtet hele skiferien.
Ved køb af min. 2 af vores ski-favorit-produkter, får du GRATIS en HAND CREAM med i købet.
Skiferie handler om at nyde naturen, bevægelsen og roen – og det samme bør gælde for din hudpleje. Med SMUK skincare kan du pakke let, pleje bevidst og nyde vinteren med hud i balance.