Bæredygtig økologisk hudpleje

Bioaktive ingredienser. Produceres i DK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tips, tilbud og workshops

Fri fragt

Ved bestilling over kr. 800,-

Hudanalyse

Få en hudanalyse - klik HER

chevron_left chevron_right
OIL - de gyldne dråber som din hud ikke vil undvære

OIL - de gyldne dråber som din hud ikke vil undvære

Selvom vi ikke har sne og frostvejr så langt øjet rækker, så er vinteren over os med kulde og blæst. Du kan måske mærke og se på din hud, at den føles ekstra tør og stram, når du træder ud af badet om morgenen? Måske skaller huden eller den ser livløs og trist ud? Det kan være svært at finde de helt rigtige produkter til den vintertørre hud - skal du f.eks. vælge et produkt baseret på fedt eller på fugt? Har du fedtet hud undgår du måske de oliebaserede produkter af frygt for, at huden så producerer endnu mere fedt. Men det er lidt en skrøne. Jo mere du vasker og renser huden, jo mere talg producerer den for at opretholde en naturlig pH-balance. Så ofte kan den fedtede hud sagtens klare et produkt baseret på fedt, den har måske endda brug for det. Og så kan du altid, når foråret kommer og huden ikke længere er så tør, skifte til et produkt uden olie i. 

Hvorfor ansigtsolie?

Ansigtsolie tilfører huden masser af fedtsyrer, fugt, næring og antioxidanter, så den er optimalt beskyttet mod udefrakommende udfordringer som vind og vejr, radiatorer, forurening, make up, brændeovne, stråling fra elektronik og dårligt indeklima. Det er altid en god idé at beskytte sin hud med gode produkter, men i de kolde måneder har huden brug for lidt ekstra beskyttelse.

Et godt tip til når du skal vælge ansigtsolie er, at du ikke skal bruge kropsolier i ansigtet. De er ofte baseret på fede olier, der har svært ved at trænge ned i huden og som derfor lægger sig ovenpå huden. Det er også en god idé at holde sig fra de mineralske olier, da de heller ikke kan optages i huden og derfor også kan tilstoppe porerne. 

En blanding af flere olier, der tilsammen booster din hud

Vores olie, SMUK skincare OIL, kan bruges året rundt. Flere af de tilsatte olier har en lille molekylestørrelse, hvilket gør, at olien nemt og hurtigt trænger ind og ned i huden. Dermed lægger den sig ikke bare oven på huden og skøjter rundt, som man ellers kan opleve med andre olier. Den er spækket med de bedste ingredienser og sammen udgør ingredienserne et stærkt skjold mod vind og vejr. 

Når kun det bedste er godt nok

Økologiske, aktive og naturlige ingredienser er vejen frem i forhold til hudpleje - det synes vi i hvert fald. Arganolie- og havtornolie er fyldt med vitaminer og antioxidanter, mens arganolie også indeholder omega 6, der er en talgregulerende, fugtgivende og essentiel fedtsyre. Og fordi arganolien regulerer hudens talgproduktion, så er den også velegnet til dig, der har kombineret/fedtet hud. 

Olie fra kukui-nødden har antiinflammatoriske egenskaber, er fugtgivende, fugtbindende, bindevævs-styrkende og forebyggende i forhold til rynker. Vilde blåbær fra Norge fungerer som en lækker og kraftig antioxidant, der både styrker elasticiteten og collagenniveuet i huden.

Sådan bruger du din ansigtsolie 

Brug din favorit-ansigtsolie om morgenen, hvis du har tendens til tør hud eller når vind og vejr indbyder til lidt ekstra beskyttelse. Og brug den også gerne om aftenen for ekstra næring under din natcreme og massér den godt ind i huden. Har du et beauty tool, så kan du med fordel bruge det ovenpå ansigtsolien, så du virkelig får arbejdet olien ind- og ned i huden.