Julen står for døren, hvilket kan betyde, at mange af os går en rigtig travl tid i møde. Der skal julehygges og købes gaver, og måske skal der også planlægges familieture henover jul og nytår. Samtidig er det en mørk og ofte kold tid, der præger december måned - ofte er det mørkt, når man står op og når man går i seng. Energiniveauet er måske heller ikke svarende til, hvad det er om sommeren, og december kan derfor nemt blive mere en plage end en glæde.
Mig-tid
Så - vi synes det er på sin plads, at du måske også prioriterer dig selv og dine behov? Det kan være alle mulige forskellige ting du beskæftiger dig med, bare du slapper af, kommer ned i gear og får ro på tankerne. Nogle foretrækker en lang og frisk gåtur, andre drømmer om at ligge på sofaen med en kop the og en god bog/serie eller måske tage en tur i svømmehallen og efterfølgende sauna.
Vi har sammensat en behandling, der virkelig emmer af mig-tid og ro til nervesystemet. Det giver dig masser af plads til at at slappe af og efterfølgende er du tanket op med varme og en glødende, vital hud.
SMUK signaturbehandling
Alle produkter i behandlingen er udviklet og fremstillet i Danmark og er økologiske, bæredygtige og naturlige. Under behandlingen benyttes forskellige sammensatte teknikker, der stimulerer og bearbejder hudens mange lag. Ansigtet gennemarbejdes ved hjælp af dybdegående ansigtsmassage og gua sha-sten, der arbejder på bindevævet og stimulerer lymfesystemet. Hot stones er en fantastisk varmegiver i den kolde tid og de gennemvarmer din krop, så blodcirkulationen får frit løb og varmen spreder sig til hele kroppen. Og varme hænger så fint sammen med at være afslappet - helt ind i musklerne.
Dine organzoner bearbejdes under fødderne for nemmere at kunne stimulere huden indefra. Til slut stimuleres akupressur punkterne i ansigtet, så din hud efterlades gennemfugtet med færre linjer og endnu mere glød.
Behandlingen varer 105 afslappende minutter og koster 1495 kr. - læs mere om behandlingen lige her.