I sommer føjede vi endnu en produktkategori til vores beauty univers, der ud over hudplejeprodukter også tæller Beauty tools og Beauty sleep masks. Vi er så stolte over at kunne levere ekstra lækre tekstiler til dig, der ikke går på kompromis med kvalitet, bæredygtighed eller print og farver.
Vi syntes, der manglede en bæredygtig og smuk beauty bag - der både kan bruges som make up taske eller som clutch, når du er på farten.
Beauty bag
‘Beauty bag’ er det nyeste skud på stammen af vores bæredygtige tekstiler, der skal føje mere skønhed og komfort til din hverdag.
Alle Beauty bags er lavet ud af vintage silkekimonoer fra Japan, der stammer fra 1920-1940’erne. Silkestoffet er smukt og med de fineste farver og mønstre - hver enkelt Beauty bag er nøje udvalgt ud fra sammensætningen af tekstur, farve og mønster. Der findes derfor også kun én af hver Beauty bag.
Brug den til hverdag eller fest - til makeup eller mindre nødvendigheder
Beauty bag kommer i to forskellige størrelser, og kan derfor både bruges som praktisk makeup pung/toilettaske eller som fin clutch/festtaske. Perfekt til alt dit kosmetik eller til pung, nøgler og håndsprit.
Upcycled på Frederiksberg
For at vi selv kan følge med i designprocessen og sikre ordentlige arbejdsforhold for syerskerne, så bliver alle Beauty bags upcycled på Frederiksberg. Der er derfor ingen mellemled udover transporten fra Japan til Danmark.
Praktik & priser
Taskerne måler ca. 20x15 cm. og 27x20 cm. og har ét stort rum til alle nødvendighederne. Tasken lukkes med en fin lynlås, der sikrer, at intet indhold falder ud og bliver væk. Du kan nemt vaske tasken skånsomt på uldvask på 30 grader, hvis den skulle blive beskidt.
De små Beauty bags koster 475 kr. og de store koster 525 kr. - se alle de fine tasker lige her.