Bæredygtig økologisk hudpleje

Bioaktive ingredienser. Produceres i DK

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tips, tilbud og workshops

Fri fragt

Ved bestilling over kr. 800,-

Hudanalyse

Få en hudanalyse - klik HER

chevron_left chevron_right

Blog

SERUM - din bedste ven til tør vinterhud

Blog – af Heidi Maltby

SERUM - din bedste ven til tør vinterhud

2021 er endelig en realitet og vi glæder os til et helt nyt år med masser af nye muligheder og oplevelser, der bare venter på at blive indfriet. Du har forhåbentlig haft en skøn jul og et festligt nytår - måske har du slækket lidt på de faste hudplejerutiner og den nærende og sunde kost? En af de ting som huden næsten med 100% sikkerhed mangler, er fugt. Den mangler fugt fordi vi har glemt at drikke masser af vand og fordi vi har været mere indendørs end udendørs. Og så fordi vi måske har glemt at fugte huden med nogle af vores gode og virksomme produkter.SERUMEt af vores bedst sælgende produkter er SERUM. Den vandt prisen for ‘Bedste danske produkt’ ved Danish Beauty Awards 2017 og er derfor også lidt af en favorit blandt nogle af jer.SERUM føles som en blanding imellem en serum og en olie og er fyldt med A, B3, C og E-vitaminer. På grund af det høje indhold af vitaminerne kan den booste og genskabe din huds naturlige fugtbalance. Havtorn indeholder omega 3 og 7 samt E-vitamin stimulerer hudens cellefornyelse og giver huden masser af næring. Mandarin, jojoba og kokos udgører tilsammen et stærkt og kraftfuldt C-vitamin komplex, der giver masser af glød og spændstighed til din trætte vinterhud, mens aloe vera juice virker helende og beroligende.Anvendelse: Brug den om morgenen på et afrenset ansigt - 2-3 dråber varmes i hænderne inden du påfører og giver dig selv en god ansigtsmassage, der sætter blodcirkulationen i gang fra morgenstunden af.

Læs mere

Kvinde får en ansigtsbehandling på skønhedsklinik

Blog – af Heidi Maltby

SMUK signaturbehandling - tid til dig selv og dine behov i december?

Julen står for døren, hvilket kan betyde, at mange af os går en rigtig travl tid i møde. Der skal julehygges og købes gaver, og måske skal der også planlægges familieture henover jul og nytår. Samtidig er det en mørk og ofte kold tid, der præger december måned - ofte er det mørkt, når man står op og når man går i seng. Energiniveauet er måske heller ikke svarende til, hvad det er om sommeren, og december kan derfor nemt blive mere en plage end en glæde.Mig-tidSå - vi synes det er på sin plads, at du måske også prioriterer dig selv og dine behov? Det kan være alle mulige forskellige ting du beskæftiger dig med, bare du slapper af, kommer ned i gear og får ro på tankerne. Nogle foretrækker en lang og frisk gåtur, andre drømmer om at ligge på sofaen med en kop the og en god bog/serie eller måske tage en tur i svømmehallen og efterfølgende sauna.Vi har sammensat en behandling, der virkelig emmer af mig-tid og ro til nervesystemet. Det giver dig masser af plads til at at slappe af og efterfølgende er du tanket op med varme og en glødende, vital hud.SMUK signaturbehandlingAlle produkter i behandlingen er udviklet og fremstillet i Danmark og er økologiske, bæredygtige og naturlige. Under behandlingen benyttes forskellige sammensatte teknikker, der stimulerer og bearbejder hudens mange lag. Ansigtet gennemarbejdes ved hjælp af dybdegående ansigtsmassage og gua sha-sten, der arbejder på bindevævet og stimulerer lymfesystemet. Hot stones er en fantastisk varmegiver i den kolde tid og de gennemvarmer din krop, så blodcirkulationen får frit løb og varmen spreder sig til hele kroppen. Og varme hænger så fint sammen med at være afslappet - helt ind i musklerne. Dine organzoner bearbejdes under fødderne for nemmere at kunne stimulere huden indefra. Til slut stimuleres akupressur punkterne i ansigtet, så din hud efterlades gennemfugtet med færre linjer og endnu mere glød. Behandlingen varer 105 afslappende minutter og koster 1495 kr. - læs mere om behandlingen lige her.

Læs mere

3 flasker med økologiske hudplejeprodukter fra SMUK hudpleje og en silke beauty bag

Blog – af Heidi Maltby

Julegaveidéer fra SMUK skincare

Julen står for døren og vi glæder os sådan til at se alle de smukke julelys på gader og stræder. Og nå ja, selvfølgelig glæder vi os også til alt det andet, der følger med december såsom glögg, æbleskiver, julehygge og julegaver. Vi har samlet et par af vores yndlingsprodukter, der virkelig vil gøre glæde under juletræet. Alle de udvalgte produkter er nemlig multiprodukter, der kan bruges på flere måder.GOLDEN MOMENTSEn betænksom lille julegave eller adventsgave til hende der har alt, men som alligevel mangler lidt glimmer i hverdagen.GOLDEN MOMENTS plejer, beskytter og fugter dine tørre vinterlæber med et væld af lækre olier. Dufter mildt af ingefær og mandarin, og så kan den bruges alle andre steder på krop/ansigt, hvor der kan være brug for lidt glimmer. Bl.a. som en fast del af en sund og økologisk makeup rutine - dup lidt på kindbenene, i den inderste øjenkrog, på amorbuen eller under den yderste, tyndeste del af dine øjenbryn. På den måde fremhæves elementer af ansigtet, der nemt kan bruge lidt shine. Når vejret bliver mildere, kan GOLDEN MOMENTS også bruges på kravebenet, brystet og ved rundingen af skuldrene. Læs mere eller køb GOLDEN MOMENTS her.  15 ml. 179 kr. OILHvis der er noget vores hud har brug for henover vinteren, så er det masser af næring og masser af fugt. Den kolde luft udtørrer huden samtidig med, at vi tilbringer meget tid indendøre, hvilket også er med til at udtørre huden. Måske får vi heller ikke drukket nok vand? Husk de gode vitaminer og kosttilskud, og sæt alt ind på en effektiv og fugtgivende hudpleje.OIL er derfor en glimrende julegave/adventsgave, da den passer til alle hudtyper - også til de mere fedtede. Vores olie er sammensat af flere forskellige olier som alle har en lille molekylestørrelse, hvilket gør, at olien nemt trænger ind og ned i huden. Den ligger derfor ikke og fedter.Fyldt med antioxidanter og vitaminerArgan- og havtornolie er spækket med vitaminer og antioxidanter - arganolie holder bl.a. på fugten, mens et enkelt bær fra havtornen indeholder ligeså mange C-vitaminer som en hel appelsin. Kukui-nøddeolie er anti-inflammatorisk, bindevævs-styrkende og så har det en forebyggende virkning på rynker. De lækre, vilde blåbær fra Norge styrker elasticiteten og kollegaen-niveauet i huden og så er de en meget kraftig antioxidant.OIL er perfekt til morgen- og aftenbrug og hvis ikke man er til den lækre og lidt olierede fornemmelse, så kan man med fordel putte et par dråber olie i dagcremen, så man stadig får effekten af alle oliens gode egenskaber. Brug også gerne olien på de tørre neglebånd på hænder og fødder og dup det resterende olie i de tørre hårspidser. Læs mere eller køb OIL lige her.  50 ml. 549 kr.BEAUTY BAGEn tredje julegave/adventsgave-idé er vores nyeste tiltag indenfor bæredygtige tekstiler til den bevidste kvinde. Beauty bag er, ligesom vores Beauty sleep mask, lavet af vintage silkekimonoer fra Japan. Silkestoffet er smukt og enkelt, og hver enkelt Beauty bag er nøje udvalgt ud fra tekstur, farve og mønster. Der findes derfor kun én af hver Beauty bag - så det er om at være hurtig, hvis du har fundet et mønster, der lige passer til dig, søster, mor eller veninde.Upcycled på Frederiksberg For at vi selv kan følge med i designprocessen og sikre ordentlige arbejdsforhold for syerskerne, bliver alle taskerne upcycled på Frederiksberg. Der er derfor ingen mellemled ud over Japan og Frederiksberg.Praktik & priserBeauty bag kommer i to forskellige størrelser, og kan derfor både bruges som praktisk makeup pung/toilettaske eller som fin clutch/festtaske. Du bestemmer selv, hvordan den skaber mest glæde hos dig.  Taskerne måler ca. 20x15 og 27x20, og har ét stort rum til alle nødvendighederne. Tasken lukkes med en fin lynlås, der sikrer, at intet indhold falder ud og bliver væk. Vask skånsomt din Beauty bag på uldvask på 30 grader. Se alle de fine tasker her.  Lille Beauty bag koster 475 k., mens den store koster 525 kr.3IN1Ligesom vores hud har brug for masser af næring henover vinteren, så har den også brug for at blive renset ordentligt igennem. Væk med snavs, forurening og alle de døde hudceller, der bare ligger på overfladen og får huden til at se gusten ud. 3IN1 er multi produktet, der både sparer dig plads,  og som giver dig tre ansigtsprodukter i et. For det første er 3IN1 en daglig rens, der nemt og effektivt fjerner dagens snavs og eventuelle makeup rester. Men 3IN1 kan også fungere som en effektiv enzympeeling, der renser i dybden og får fjernet de døde hudceller. Et kraftfuldt papayakomplex sørger for den peelende effekt. Et par gange om ugen renser man af og så påfører man et godt lag 3IN1, der sidder og prikker og virker i 10-15 min. Som en sidste bonus, så er 3IN1 også en fugtmaske, hvilket betyder, at du ikke behøver bruge en særskilt fugtmaske et par gange om ugen. Du er dækket rigeligt ind med 3IN1 og basen af agurk og marinepeptider fra muslingeskaller, der virkelig gennemfugter og holder på fugten. Læs mere om 3IN1 her.  100 ml. 329 kr.ROSA KVARTS ANSIGTSRULLEEt andet multiprodukt, der også kan gøre glæde under juletræet er et beauty tool. Vi har mange forskellige ansigtsruller og gua sha’er, men et af vores yndlingstools - og måske det, der passer allerbedst til julen, hjerternes fest, er rosakvarts ansigtsrullen. For os symboliserer den alt det, som julen handler om - kærlighed til dig selv og til andre. Rosakvarts symboliserer nemlig kærlighed, tilgivelse, ro og harmoni. Ansigtsrullen bruges til at stimulere mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet og til at give ansigtsakupressur og lymfedrænage. Når du styrker mikrocirkulationen, så styrker du samtidig cellevævet. Din hud får masser af glød af den øgede blodgennemstrømning. Bruges morgen og aften på afrenset ansigt - læg den gerne i køleskabet inden brug, så du virkelig får fornemmelsen af en frisk start på dagen. Se alle vores beauty tools inkl. ansigtsruller her.  Rosakvarts ansigtsrullen koster 499 kr.  LIGHT & RICHSidst men ikke mindst, så vil vi gerne slå et slag for vores nyeste produkter, de to ansigtscremer, LIGHT & RICH. De kan begge bruges morgen og aften og indeholder et naturligt SPF15, så du ikke behøver bekymre dig om solcreme i de mørke måneder, hvor solens stråler alligevel titter frem.Begge cremer indeholder et prebiotisk marinekomplex, der fugter, nærer og opstrammer alt imens brune og grønne alger sørger for den rette balance i huden. Olier fra havtorn, vilde blåbær og kokos giver huden masser af glød og smidighed imens de hjælper hudens modstandsdygtighed ift. aldring. Rød pilebark er tilføjet for at hæmme inflammation i huden og gør dermed cremerne særdeles velegnede til personer med eksem eller acne. Massér cremerne godt ind i huden, så huden er gennemfugtet efterfølgende. LIGHT anbefales til normal/kombineret hud mens RICH anbefales til en normal/moden hud. 50 ml. 499 kr. 

Læs mere

2 dåser med økologiske hudplejeprodukter fra SMUK hudpleje og en silke skønhedspose

Blog – af Heidi Maltby

TANG - havets vidundermiddel

Vi ved, at flere og flere af jer efterspørger naturlige ingredienser i jeres hudpleje. Og meget gerne ingredienser, der har en synlig og mærkbar virkning. En af de ingredienser, der faktisk findes i Danmark og som du snildt selv kan hapse og gøre brug af er…. tang! Havets vidundermiddel, der både kan spises og gøre masser af nytte i dine hudplejeprodukter.Er tang ikke noget, der ligger på stranden og i havet?Jo, men det har også en masse fantastiske egenskaber, hvis du spiser det eller vælger at putte det i din hudpleje. Eller vi gør det for dig. Tang “kommunikerer” nemlig med vores celler, da vores cellemembraner ligner hinanden. Ved kontakten mellem cellerne sker et skifte, så vores celler kan optage alle de gode elementer fra tangen eller algeekstrakten, som det også hedder. Tang og alger indeholder 10 gange så mange mineraler som nogen planter på landjorden og er fyldt med vitaminer, antioxidanter, proteiner og fedtsyrer. Algeekstrakt har derudover en antibakteriel og afgiftende virkning, der virker genopbyggende samtidig med det holder på fugten i huden.LIGHT & RICH er fyldt med tangVidste du, at vores seneste produkter, ansigtscremerne LIGHT & RICH er fyldt med havets goder? I form af et prebiotisk marinekomplex, der bl.a. består af brune og grønne alger. Og derudover også af marine sakkarider, der er en såkaldt madpakke til de gode bakterier i huden. Marinekomplexet gennemfugter huden og reducerer rødme og irritation i kraft af de brune alger, der  bl.a. er kendt for, at kunne stimulere blodcirkulationen lokalt samt opstramme og udglatte huden med en beroligende effekt. De grønne alger, der også kaldes grøn kaviar, har et højt indhold af A, C og E-vitamin,  øger hudens elasticitet og bekæmper linjer og rynker. Og - så beskytter de mod de skadelige frie radikaler. Prøv demSom du måske allerede har gættet, så er vi ret stolte over, at vores cremer er spækket med super-ingredienserne fra havet - naturligheden selv, der ikke kræver den store forarbejdning eller den lange transport og dermed også CO2 udledning. Vi anbefaler dig at prøve LIGHT eller RICH, eller dem begge, for virkelig at se og mærke effekten på DIN hud. Vi elsker også ris og ros, så skriv endelig til os, hvis du har kommentarer til vores produkter.  OBS! Vi har også rød tang i vores SERUM for den opstrammende effekt og evnen til at holde på fugten i huden.

Læs mere

Blomstermønstret skønhedstaske lavet af vintage japansk silke

Blog – af Heidi Maltby

SMUK skincare lancerer bæredygtige beauty bags

I sommer føjede vi endnu en produktkategori til vores beauty univers, der ud over hudplejeprodukter også tæller Beauty tools og Beauty sleep masks. Vi er så stolte over at kunne levere ekstra lækre tekstiler til dig, der ikke går på kompromis med kvalitet, bæredygtighed eller print og farver.Vi syntes, der manglede en bæredygtig og smuk beauty bag - der både kan bruges som make up taske eller som clutch, når du er på farten.Beauty bag‘Beauty bag’ er det nyeste skud på stammen af vores bæredygtige tekstiler, der skal føje mere skønhed og komfort til din hverdag. Alle Beauty bags er lavet ud af vintage silkekimonoer fra Japan, der stammer fra 1920-1940’erne. Silkestoffet er smukt og med de fineste farver og mønstre - hver enkelt Beauty bag er nøje udvalgt ud fra sammensætningen af tekstur, farve og mønster. Der findes derfor også kun én af hver Beauty bag.Brug den til hverdag eller fest - til makeup eller mindre nødvendighederBeauty bag kommer i to forskellige størrelser, og kan derfor både bruges som praktisk makeup pung/toilettaske eller som fin clutch/festtaske. Perfekt til alt dit kosmetik eller til pung, nøgler og håndsprit.Upcycled på FrederiksbergFor at vi selv kan følge med i designprocessen og sikre ordentlige arbejdsforhold for syerskerne, så bliver alle Beauty bags upcycled på Frederiksberg. Der er derfor ingen mellemled udover transporten fra Japan til Danmark.Praktik & priserTaskerne måler ca. 20x15 cm. og 27x20 cm. og har ét stort rum til alle nødvendighederne. Tasken lukkes med en fin lynlås, der sikrer, at intet indhold falder ud og bliver væk. Du kan nemt vaske tasken skånsomt på uldvask på 30 grader, hvis den skulle blive beskidt.  De små Beauty bags koster 475 kr. og de store koster 525 kr.  - se alle de fine tasker lige her.

Læs mere

Tegning af grøn sofa med hvide prikker

Blog – af Heidi Maltby

SMUK skincare støtter Joannahuset - Danmarks første børne- og ungecenter

Hos SMUK skincare tror vi på, at man skal hjælpe der hvor man kan. Derfor har vi valgt at støtte Joannahuset, der er et fantastisk initiativ for børn- og unge under 18 år. Faktisk er det Danmarks allerførste børne- ungekrisecenter.Kom som du erI Joannahuset på Christianshavn kan man komme lige præcis som man er. Man behøver hverken opgive navn eller personnummer, der behøves ingen henvisning eller forudgående aftale, og der er ingen voksne i huset udover dem, der arbejder der. Man må altid tage en søskende eller en god ven/veninde med, der kan hjælpe en på vej, hvis det er svært. Man kan låne en mobiloplader, få et bad, et måltid mad, et par overnatninger eller rent tøj - det er helt op til en selv.Altid klar med det de unge har brug forNår man virkelig har brug for hjælp eller støtte, er det ikke altid på de mest hensigtsmæssige tidspunkter af døgnet. Og ofte er det ikke muligt at vente til telefonerne eller dørene åbner klokken 9.00 næste morgen. Derfor har Joannahuset valgt at have åbent HELE døgnet rundt på alle døgnets 365 dage. Der er altid nogen på arbejde, der er klar med en hjælpende hånd, et lyttende øre eller en skulder at græde ved. Og det er uanset hvorfra du kommer i landet.Står du i en situation, hvor du har brug for juridisk rådgivning, så ydes dette også - helt gratis.Vi har hjulpet på vores egen mådeSMUK skincare har valgt at hjælpe på den måde vi nu engang kan, simpelthen ved at donere nogle lækre, økologiske og bæredygtige produkter til huset. Det betyder i praksis, at det er muligt at vaske og pleje hænder i vores nærende og blødgørende SOAP og CREAM og at man, inden længe, får sin helt egen bæredygtige toilettaske, mens man er i Joannahuset. Spred gerne budskabet, så endnu flere finder ud af, at Joannahuset eksisterer. Læs mere om Joannahuset lige her.  Tak til Joannahuset for ALT, hvad I kommer til at gøre for børn- og unge i fremtiden.

Læs mere

SMUK skincare stifter Heidi Maltby med hund

Blog – af Heidi Maltby

Mød Heidi, stifter og grundlægger af SMUK skincare

“Jeg vil lave en lille, men effektiv hudplejeserie. Den skal indeholde rene, økologiske og aktive ingredienser, være bæredygtig og naturligvis produceret i Danmark”. Sådan tænkte hudspecialist og grundlægger af SMUK skincare, Heidi Maltby, for snart 7 år siden inden hun for alvor gik i gang med at udvikle sin egen hudplejeserie.Sammen med nogle af Danmarks bedste biokemikere har hun udviklet SMUK skincare, der i dag tæller 10 ansigts- og kropsprodukter samt 9 beauty tools. Endnu en kategori er netop føjet til porteføljen i form af bløde og bæredygtige silkemasker lavet af smukke  vintagekimonoer fra Japan. Inden længe er endnu to ansigtsprodukter på vej, så der er gang i butikken, så at sige.SMUK skincare vandt prisen for Årets Danske Produkt ved Danish Beauty Awards tilbage i 2017 for den populære Vitamin Booster Serum og blev i 2019 endnu en gang nomineret til selvsamme pris for det multifunktionelle renseprodukt 3IN1.Når man har haft hundredvis af kvinder gennem hænderneHeidi er også indehaver af den populære skønhedsklinik, Naturlig Smuk, på Frederiksberg Allé, hvor hun behandler mange kvinder- og også en del mænd. Gennem arbejdet med et utal af klienter og flere forskellige økologiske hudplejeserier, drømte Heidi længe om at skabe en serie, der indeholdt alle de elementer, fornemmelser, dufte og ingredienser, som hun ikke kunne finde i andre hudplejeserier. En serie, der var prismæssigt fornuftig og som kun skulle sælges i Heidis egen klinik og hos udvalgte forhandlere.“Det skal være en eksklusiv og luksus-agtig fornemmelse man får, når man bruger produkterne. Det skal virkelig føles som om man gør noget godt for sig selv og sin hud. Hvilket man også gør”, siger Heidi.Egen butik og endnu flere produkter på vejDrømmen er, at udvide brandet med endnu flere økologiske, virksomme og bæredygtige produkter og indtil videre ser det ud til at lykkes. SMUK skincare åbnede nemlig i foråret 2020 den første butik/showroom på Gammel Kongevej 153 i hjertet af København. Her er der kun plads til SMUK skincare produkter - og der er plads til endnu flere.   Heidi har børnene Olivia og Viggo med sin mand, Lars, og sammen bor de alle med hunden Luna i et hus ved Damhussøen. Inden længe lander de sidste nye produkter i butikken og på hjemmesiden - to økologiske ansigtscremer, en LIGHT og en RICH. De indeholder et naturligt solfiter SPF15, da Heidi ikke er fan af syntetiske (kemiske) solfiltre. Kort sagt tror hun på, at vores hud trænger til endnu mere økologi, naturlighed og bæredygtighed, og meget mindre kemi, affald og quick fixes. Og hun er godt på vej!

Læs mere

2 dåser SMUK hudpleje økologisk og naturlig ansigtscreme

Blog – af Heidi Maltby

Vores ansigtscremer er endelig en realitet!

Så er sommerferien ved at være forbi og vi håber, at du har haft den dejligste af slagsen FYLDT med alt det, som en sommerferie indeholder for dig. Vores længe ventede ansigtscremer er ENDELIG landet på shoppen og i butikken på Gammel Kongevej! Forhåbentlig har du lyst til at kigge forbi Gammel Kongevej - eller hos en af vores andre forhandlere rundt om i landet, så du virkelig kan fornemme cremernes tekstur, duft, virkning og skin-feel.  SMUK skincare LIGHT & RICHCremerne har fået navnene "LIGHT & RICH", da de har forskellig konsistens og struktur. Det gør dem super egnede som henholdsvis forår/sommer-creme og efterår/vinter-creme. Hvis du har behov for en ekstra fed og nærende creme året rundt, kan du naturligvis bruge RICH året rundt, ligesom du med fordel kan bruge LIGHT, hvis du synes en nærende og fed creme giver din hud ekstra udfordringer. Begge cremer er dog spækket med plejende, økologiske og naturlige ingredienser, som din hud vil takke dig for. Marinekomplex, vilde blåbær, havtorn og rød pilebarkLIGHT og RICH indeholder et prebiotisk marinekomplex, der både fugter, opstrammer og reducerer rødme i huden. Komplexet består bla. af brune og grønne alger samt marine sakkarider. Det er en såkaldt "madpakke" til de gode bakterier i huden, der sørger for den rette balance i huden. Lækre olier fra bl.a. havtorn, vilde blåbær og kokos tilfører glød og smidighed til huden - og styrker samtidig modstandsdygtigheden overfor aldring på grund af det høje indhold af A, B3, C og E vitaminer. B3-vitaminet, niacinamide, er desuden en eminent hjælper til hud, der har brug for balance. Det "nye" barn i klassenSom noget helt nyt har vi tilføjet ‘rød pilebark’, der giver cremerne en lækker, varm farve, men som samtidig også virker hæmmende på inflammation og rødme - cremerne er derfor også fordelagtige for folk med eksem eller acne.  LIGHT & RICHs indhold af det naturlige solfilter, zink oxide, gør dem desuden både brugbare morgen og aften. De tilstopper altså ikke huden som andre solcremer kan have tendens til, da filtrene er naturlige og ikke syntetiske.  LIGHT anbefales til dig, der har en normal/kombineret hud, mens RICH anbefales til dig, der har normal/moden hud.  Begge cremer indholder 50 ml. og koster 499 kr. Køb dem lige her! 

Læs mere

Gua sha og ansigtsruller beauty tools

Blog – af Heidi Maltby

Her, der og alle vegne - beauty tools!

En god hudplejerutine omhandler mange ting, men først og fremmest skal du lave en rutine og følge den. Dernæst skal du finde og afprøve de produkter som du synes passer til dig og din hud. Det handler både om fornemmelse, duft, tekstur og virkning. Når du har fundet den rutine, der passer bedst til dig, så kan du begynde at introducere et par nye elementer.Få gavn af dine produkterFor hvorfor egentlig bruge tid på at peele, fugte og nære, hvis ikke du giver produkterne den bedste mulighed for at trænge ind og ned i huden? De sidste par års skønhedstrend har omhandlet beauty tools - produkter, der virkelig kan effektivisere din hudplejerutine. Og hvorfor så det? Vi kigger nærmere på to af de mest populære beauty tools - ansigtsrullen og gua sha-stenen.Med en ansigtsrulle eller en gua sha-sten får du indsluset dine produkter imens du samtidig giver huden en omgang ansigtsmassage. Ansigtsrullen er lidt nemmere at gå til, da du “bare” skal rulle på kryds og tværs af ansigtet, mens gua sha-stenen kræver lidt mere øvelse og arbejder dybere på bindevævet.Gua sha-stenDen stammer oprindeligt fra Kina, hvor gua betyder "at skrabe" og sha betyder "røde pletter/rødmen". Gua sha er en massageteknik, hvor man skraber opad og udad, anvender akupunkturpunkter og arbejder på lymfesystemet.  Styrk dit bindevævGua sha’en arbejder på bindevævet og stimulerer lymfesystemet, og de særlige bevægelser hjælper affaldsstofferne ud af lymfeknuderne og ind i det store kredsløb, hvorfra de udskilles. Brug gua sha-stenen til at løsne op for bindevævet og til at styrke mikrocirkulationen i dit ansigt. Ved hjælp af dine bevægelser med gua sha’en arbejder du på bindevævet, hvilket, efter sigende, har en opstrammende effekt. Din muskulatur efterlades afspændt og med en glød, der vidner om, at der er sat gang i mikrocirkulationen. Gua sha-sten kommer i forskellige former og farver, og i forskellige typer af sten. Hvis du har en klinik, hvor du får faste ansigtsbehandlinger, så lad din behandler vælge din gua sha-sten eller læs nærmere om hvilke sten, der passer til dig og dine behov.AnvendelseBrug din gua sha på et afrenset ansigt, men altid med en ansigtsolie under. Så hjælper du produktet med at trænge bedre ind og du sørger for at gua sha'en har et underlag, der glider bedre, så du ikke kommer til at hive i huden.Rul for livet med en ansigtsrulleEn anden populær skønhedstendens er de kinesiske ansigtsruller. De fremstilles af forskellige sten, der alle har forskellige betydninger på samme måde som med gua sha-stenen. Rullerne stammer også fra Kina, hvor man i årevis har brugt dem til at stimulere mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet. Nogle sammenligner rullernes effekt med en effektiv omgang ansigtsstyrketræning.Når du ruller på kryds og tværs af ansigtet, så styrker du mikrocirkulationen, hvilket forbedrer dit cellevæv. Når du har brugt rullen et stykke tid, vil du se og fornemme den opstrammende effekt. Pga. den øgede blodcirkulation får du endnu mere glød i huden og muskulaturen virker mere afslappet. Hvis du lægger rullen i køleskabet inden brug, så er den kølig og virker opkvikkende - virkelig smart, hvis du er hævet omkring øjenomgivelserne!AnvendelseBrug altid din foretrukne ansigtsrulle på et afrenset ansigt og gerne med et produkt under f.eks. et serum eller en olie. På den måde hjælper du produktet med at trænge ind og ned i huden.   Bliv ekspert i beauty tools derhjemmeVi har lavet et onlinekursurs i beauty tools, så du selv kan gå i gang derhjemme. Vi gennemgår alt fra de forskellige stens betydning, hvorfor du skal starte med dit beauty tool i aften, og hvad du kan forvente af positive hud-gevinster. Køb dit onlinekursus lige her!  Køb et eller begge beauty tools på vores shop - vi har fri fragt i øjeblikket. 

Læs mere

Skønhedssovemasker med forskellige mønstre lavet af vintage silke

Blog – af Heidi Maltby

Beauty sleep mask - en kærkommen ven, når sommertiden rammer om en uge

Selvom verden i øjeblikket er vendt på hovedet, så ændrer det ikke på, at det snart er sommertid igen! Den 29. marts er det officilet sommertid og det betyder som altid, at du skal stille uret en time frem natten mellem søndag og mandag. Det betyder også, at det bliver senere mørkt, hvilket kan være irriterende, hvis du har svært ved at falde i søvn. Vi har dog fundet en virkelig lækker løsning på sommertids-problemet - en løsning, der både er behagelig, bæredygtig og nem at tage med uanset, hvor det skarpe lys driller dig.Blød, bæredygtig og din nye bedste sove-venBeauty sleep mask er en blød og unik sovemaske, der er fremstillet ud af japanske vintage kimonoer fra 1920’erne. Alle masker har forskellige prints og farver på begge sider, og silke indvendig og udvendig for ekstra komfort. Materialerne i Beauty sleep mask er 100% naturlige og der er derfor plads til, at huden kan ånde frit og øjnene kan få den ro, som de har brug for.Håndlavet med de lækreste detaljerMaskerne er desuden håndsyede og up-cycled på Frederiksberg, og der er virkelig tænkt over komfort og behagelighed ved maskerne. Du finder ingen snore, der strammer, eller irriterende syninger - maskerne kommer nemlig i de blødeste og smukkeste materialer.  Tag din Beauty sleep mask med, når du har brug for et øjebliks hvil. Den kommer i en fin lille pose, så du nemt kan ha’ den med dig i tasken. Og nyd så, at sommeren endelig er på vej. Vask din Beauty sleep mask skånsomt på uldvask på 30 grader, hvis den bliver beskidt.

Læs mere

Flaske med SMUK skincare økologisk ansigtsolie

Blog – af Heidi Maltby

OIL - de gyldne dråber som din hud ikke vil undvære

Selvom vi ikke har sne og frostvejr så langt øjet rækker, så er vinteren over os med kulde og blæst. Du kan måske mærke og se på din hud, at den føles ekstra tør og stram, når du træder ud af badet om morgenen? Måske skaller huden eller den ser livløs og trist ud? Det kan være svært at finde de helt rigtige produkter til den vintertørre hud - skal du f.eks. vælge et produkt baseret på fedt eller på fugt? Har du fedtet hud undgår du måske de oliebaserede produkter af frygt for, at huden så producerer endnu mere fedt. Men det er lidt en skrøne. Jo mere du vasker og renser huden, jo mere talg producerer den for at opretholde en naturlig pH-balance. Så ofte kan den fedtede hud sagtens klare et produkt baseret på fedt, den har måske endda brug for det. Og så kan du altid, når foråret kommer og huden ikke længere er så tør, skifte til et produkt uden olie i.  Hvorfor ansigtsolie? Ansigtsolie tilfører huden masser af fedtsyrer, fugt, næring og antioxidanter, så den er optimalt beskyttet mod udefrakommende udfordringer som vind og vejr, radiatorer, forurening, make up, brændeovne, stråling fra elektronik og dårligt indeklima. Det er altid en god idé at beskytte sin hud med gode produkter, men i de kolde måneder har huden brug for lidt ekstra beskyttelse. Et godt tip til når du skal vælge ansigtsolie er, at du ikke skal bruge kropsolier i ansigtet. De er ofte baseret på fede olier, der har svært ved at trænge ned i huden og som derfor lægger sig ovenpå huden. Det er også en god idé at holde sig fra de mineralske olier, da de heller ikke kan optages i huden og derfor også kan tilstoppe porerne.  En blanding af flere olier, der tilsammen booster din hud Vores olie, SMUK skincare OIL, kan bruges året rundt. Flere af de tilsatte olier har en lille molekylestørrelse, hvilket gør, at olien nemt og hurtigt trænger ind og ned i huden. Dermed lægger den sig ikke bare oven på huden og skøjter rundt, som man ellers kan opleve med andre olier. Den er spækket med de bedste ingredienser og sammen udgør ingredienserne et stærkt skjold mod vind og vejr.  Når kun det bedste er godt nok Økologiske, aktive og naturlige ingredienser er vejen frem i forhold til hudpleje - det synes vi i hvert fald. Arganolie- og havtornolie er fyldt med vitaminer og antioxidanter, mens arganolie også indeholder omega 6, der er en talgregulerende, fugtgivende og essentiel fedtsyre. Og fordi arganolien regulerer hudens talgproduktion, så er den også velegnet til dig, der har kombineret/fedtet hud.  Olie fra kukui-nødden har antiinflammatoriske egenskaber, er fugtgivende, fugtbindende, bindevævs-styrkende og forebyggende i forhold til rynker. Vilde blåbær fra Norge fungerer som en lækker og kraftig antioxidant, der både styrker elasticiteten og collagenniveuet i huden. Sådan bruger du din ansigtsolie  Brug din favorit-ansigtsolie om morgenen, hvis du har tendens til tør hud eller når vind og vejr indbyder til lidt ekstra beskyttelse. Og brug den også gerne om aftenen for ekstra næring under din natcreme og massér den godt ind i huden. Har du et beauty tool, så kan du med fordel bruge det ovenpå ansigtsolien, så du virkelig får arbejdet olien ind- og ned i huden.  

Læs mere

Udsigt over sneklædte bjerge og blå himmel

Blog – af Heidi Maltby

HUDPLEJE TIL DIN SKIFERIE

Er du en af de heldige, der lige om lidt tager på en dejlig skiferie? Sne, sol og frost er klassiske elementer på skiferien, men din hud skal måske bruge lidt ekstra omsorg til lige at forberede sig på og vænne sig til de nye temperaturer og den skarpe sol.Dit ansigt står også på skiNoget af det bedste ved at være på skiferie er selvfølgelig at stå på ski. Så meget som muligt og helst hele dagen. Normalt er du måske på arbejde eller studie, så bare det at være udenfor det meste af dagen, kan være lidt af en omvæltning for huden. Selvom kroppen er dækket af skitøj, så er ansigtet blottet for kulden. Og særligt, hvis du er lang tid på pisterne.  Og når du så kommer ind til afterski, så er der pludselig varmt og dejligt, og din hud skal vænne sig til at gå fra frost til varme.Forbered dig inden du tager afsted  Ligesom du, forhåbentlig, har forberedt dig fysisk på at skulle på skiferie, så er det også en rigtig god idé at forberede din hud. Begynd allerede en uges tid inden afrejse med en enzympeeling, så du får renset huden i bund. Med enzympeelingen laves der små kanaler ned til underhuden, så du virkelig kan gennemfugte den.Brug de produkter som du er glad for, og som du ved, giver masser af fugt. Det kan være du har en yndlings-fugtmaske eller et serum, der virkelig booster og fugter.Hvis du er til den lidt mere fedtede fornemmelse, så kan du med fordel bruge en ansigtsolie efter din fugtmaske eller dit serum. Eller blande et par dråber af olien i din dagcreme. Er du til beauty tools, så giv den gas. Uanset om du bruger en ansigtsrulle eller en gua sha-sten, så hav et produkt under. Gerne en olie eller en balm, da de arbejder godt med beauty tools, så du ikke strækker i huden. Med beauty tools får du arbejdet produkterne ned i huden og frigivet hudens naturlige hyaluron, som fugter indefra.Ligesom du måske tager ekstra mælkesyrebakterier, når du skal på solferie for at forberede maven på de nye bakterier, så kan du med fordel gøre det samme her. Forbered din hud på de omskiftelige temperaturer og boost den indefra.Når solen skinner, sneen er ny og du er klar til pisterne Start med at rense din hud og giv den så alt, hvad den kan trække af produkter, der fugter. Serum, olie, dagcreme (eller dagcreme blandet med olie) øjencreme, læbepomade og afslutningsvis solcreme. Vi anbefaler altid en økologisk solcreme med et fysisk solfilter på spf 15 eller spf 30, da det er det bedste for dig og miljøet.  Vi har tidligere skrevet et indlæg om forskellen på de fysiske og kemiske/syntetiske filtre - læs det her.Godnat og sov godt Husk altid at rens huden af og giv den masser af fugt og næring til natten. På den måde forbereder du huden til næste dag på ski.

Læs mere

Beauty sleep masks lavet af vintage japansk silke

Blog – af Heidi Maltby

Syv hurtige tips til en bedre nattesøvn

Du kender det godt. Du har brugt natten på at vende og dreje dig, været oppe og tisse, og nu har du lagt dig ned igen. Du bliver ved med at vende og dreje dig, men lige lidt hjælper det. Det er endnu en nat uden sammenhængende søvn og du vågner op som en zombie. What to do?Det er ikke kun din hud, der lider under manglende søvn - hele din krop påvirkes af det. Vi har derfor samlet vores bedste tips til en bedre søvn, der gerne skulle få dig til at slappe af. Mængden af stresshormoner falder nemlig, når du er i dyb søvn.7 tips til bedre søvn1. Gå i seng i ordentlig tid, omkring klokken 22.00, så du ikke stresser over at være gået for sent i seng. Du behøver ikke lægge dig til at sove med det samme, men kan med fordel lægge dig med en bog, meditere eller gøre noget andet, der for dig virker rart og afslappende. Mellem klokken 22.00-06.00 er kortisolproduktionen på sit laveste niveau og det er derfor vigtigt, at du slapper af i det tidsrum. På den måde kan østrogenproduktionen toppe imellem klokken 24.00-03.00. Østrogen er vigtigt for kollagenproduktionen som vi har ekstra meget brug for efter 40-års alderen. Her mister vi nemlig kollagen i huden, hvilket betyder mindre fast hud.2. Drop mobilen og køb dig et vækkeur. Mobilens skarpe lys (også selvom du sætter den på night mode) og alle dens spændende informationer, virker modsat af afslappende. Det blå lys fra mobiltelefonens skærm hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. Nyd i stedet skærmfri-tid og gør dig klar til at sove uden indtryk fra verdens nyheder, sms’er fra venner og notifikationer fra instagram og facebook.3. Gå i seng i et afkølet og rent soveværelse. Luft godt ud inden du går i seng og ryd op, så der er rart at være.4. Drop koffeinholdige drikke efter klokken 16 og andre væsker efter klokken 20. På den måde kan du måske slippe for tankemylder og at skulle op og tisse.5. Hvis du har et stillesiddende arbejde, så prøv at få tid til at gå en tur i løbet af dagen. Motion gør underværker for kroppen, så den er træt om aftenen. Både krop og sind skal være trætte og gøres klar til søvn.6. Har du små børn, der sover dårligt? Det er bare en fase og du får snart din søvn igen :-)7. Luk lyset og tankerne ude med en sovemaske.SMUK skincare har designet bløde, bæredygtige og unikke øjenmasker ud af japanske vintage kimonoer fra 1920'erne. 'Beauty sleep mask' er 100% naturlige. Med silke indvendig og udvendig samt uld mellem silkestofferne, kan huden ånde frit. Der er ingen irriterende lukninger, syninger eller snore der strammer, når du har masken på. Brug den inden du skal sove eller når som helst du har brug for at koble af. Alle masker er unikke og med forskellige mønstre og farver, og der findes derfor kun én af hver Beauty sleep mask.

Læs mere

Kvinde laver sin hudplejerutine

Blog – af Heidi Maltby

Her er din 2020 hudpleje-rutine

Der bliver skrevet mangt og meget om hudpleje. Hele tiden. Hvad er godt, hvad er skidt og hvad virker? Ud fra vores synspunkt er holistisk hudpleje vejen frem - at huske på, at huden ofte afspejler, hvordan du og din krop har det. At du kan hjælpe den godt på vej ved hjælp af de rette hudplejeprodukter, kosttilskud og fødevarer. Hvad vil DU fokusere på i 2020, når det handler om dig selv og din hud?  Vi har lavet en 2020 hudplejeguide, der nemt tager dig igennem de hudpleje-fifs, der er gode at kende.Når huden bærer præg af sukker, alkohol og julestress  Det er ingen hemmelighed, at december måned kan være hård for krop og sjæl. Færdiggørelse af projekter på studie/arbejde inden juleferien kombineret med et væld af arrangementer og fester med dejlig mad, alkohol og slik. Og hvis du spiser nogenlunde fornuftigt til hverdag, så kan det hurtigt give udfordringer for huden, når den prøver at komme af med affaldsstofferne - ofte gennem huden i form af hudorme, acne og eksem.Hvid januar De seneste år har flere og flere undgået alkohol i januar måned i et forsøg på at lade kroppen få ro under navnet “hvid januar”. Vi tror mere på et afbalanceret indtag hele året rundt, men hvis du er klar på en udfordring, så prøv det. Du kan jo selv vælge om du vil droppe alkohol, sukker, hvede eller noget helt fjerde i løbet af januar. Uanset hvad, så kan kroppen have gavn af lidt ro efter en hektisk december.Fyld på med de gode kosttilskud Endnu en ting som kan støtte din krop - og din hud, er kosttilskud. I vores optik er de med til at bibringe alle de gode vitaminer og mineraler som du måske kan være i underskud af. Økologiske olier, multivitaminer, hyaluronsyre, mælkesyrebakterier og kollagen hjælper alle med at støtte din hud og få den til at se endnu mere sund og vital ud. Flere producenter laver også tabletter, der specifikt booster huden, håret og neglene.Rens og peel din hud  Som en rigtig god 2020-hudplejerutine skal du rense huden godt igennem morgen og aften, men også mere grundigt 1-2 gange om ugen. Nogle foretrækker en scrub, der renser på overfladen af huden. Vi anbefaler en rens med enzympeeling, der laver små kanaler ned til underhuden, der dermed bedre kan tage imod det efterfølgende produkt i form af serum, olie eller dagcreme. På den måde får du alt det gode som med en scrub, men du får også lige det ekstra i form af kanalerne, der åbner ned til underhuden, hvor produkter ellers har svært ved at trænge ind. Bevæg dig  Det er ikke kun for huden, at bevægelse er godt. Det er faktisk godt for alting - knogler, muskler, led, blodcirkulation og ikke mindst dit humør. Få gang i blodcirkulationen med løb, yoga, boksning, reformer eller en rask gåtur. Det hele tæller. Beauty tools  2019 var fyldt med inspirerende artikler og posts om beauty tools. Og hypen omkring beauty tools stopper ikke i 2020 - uanset om du er til ansigtsruller eller de lidt mere avancerede gua sha-sten, så er det en fremragende rutine at få inkorporeret i din 2020 hudpleje. Du får styrket dit bindevæv, mikrocirkulationen, blodcirkulationen og cellevævet i huden. Og du vil hurtigt kunne se forskel på din hud før og efter brug af beauty tools. Der er simpelthen mere flow i huden og det kan ses!  Og så håber vi, at du får det dejligste år!

Læs mere

Kvinde laver ansigtsyoga

Blog – af Heidi Maltby

Ansigtsyoga - hvornår har du sidst trænet dit ansigt?

Ansigtsyoga er et naturligt alternativ til fillers. Med ansigtsyoga træner og afspænder du de mange forskellige muskler, der er i dit ansigt, og du får trænet ansigtet på samme måde, som når du træner din krop. Du styrker dine muskler, sener og mikrocirkulation, og du får brugt muskulaturen på helt nye måder. Tydelig effekt på linjer og rynkerAnsigtsyoga har en positiv effekt på fine linjer og rynker. Ved hjælp af gennemarbejdningen af de forskellige muskelgrupper i ansigtet, får du mere glød i huden og et afspændt ansigt. At få strukket og bearbejdet ansigtet ved hjælp af specifikke og gentagne øvelser kan virke meditativt, og er en virkelig dejlig rutine at få inkorporeret i din faste hudpleje.SMUK skincare ansigtsyoga-udfordringVi vil så gerne, at du bliver fortrolig med ansigtsyoga, og af samme grund har vi valgt at lave en udfordring. En udfordring hvor du, hver uge i 6 uger, får tilsendt 2-3 nye ansigtsøvelser, så du gradvist kan bygge på. Tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her, og kom godt i gang med ansigtsyoga. Når udfordringen er slut, opfordrer vi dig til at dele et før/efter-billede. Enten via sociale medier eller via mail. Brug gerne hashtagget #smukskincarechallenge, så vi kan finde dine billeder - vi trækker en tilfældig vinder af vores SMUK signaturbehandling til en værdi af 1400 kr., når de sidste videoer er sendt ud.    Kom godt i gang Begynd med en enkelt øvelse eller to, og få dem inkorporeret morgen og/eller aften. Herefter kan du bygge på, så du føler, at du har en fast rutine, hvor du når igennem ca. 5-10 øvelser dagligt. Fordi du “kun” skal træne dit ansigt, så er træningen nem at klare i løbet af dagen - mens du laver morgenmad/aftensmad, på cyklen, i bilen, når du ser fjernsyn, eller når du er færdig med at gøre dig klar til natten og ligger i sengen. I løbet af de næste uger modtager du hver uge et nyhedsbrev med link til nye ansigtsøvelser på Youtube. På den måde får du god tid til at lære- og inkorporere dine øvelser.  Vi håber, at du har lyst til at lege med! 

Læs mere

SMUK skincare 3IN1 - multiproduktet, du ikke vil undvære

Blog – af Heidi Maltby

SMUK skincare 3IN1 - multiproduktet, du ikke vil undvære

Vi vil gerne præsentere alle vores SMUK skincare produkter på en måde, så du ikke er i tvivl om, hvad de kan og hvorfor. Vi begynder med et af vores nyeste og bedst sælgende produkter - multiproduktet 3IN1, der både renser, peeler og fugter. 3IN1 blev nomineret til Årets Danske Produkt ved Danish Beauty Awards i 2019.3 produkter i 13IN1 er tænkt som flere produkter i ét for at spare dig for en masse produkter, men også for at spare på produktion og emballage. Vi prøver nemlig at begrænse produktion, fragt og emballage så meget som overhovedet muligt.3IN1 er en dybderensende gel, der nænsomt fjerner make-up, dagens forurening og døde hudceller. Den indeholder antioxidanter i form af vitamin A, B, C og E samt omega 3 og 6, der alle styrker og beskytter huden mod frie radikaler.Basen i 3IN1 er agurk og marinepeptider fra muslingeskaller, der hjælper huden med at holde på fugten og som styrker de kollagene og elastine fibre i huden.Da vi bestræber os på at være så bæredygtige som muligt, kommer 3IN1 i genanvendeligt Miron glas.   Erstat din ugentlige scrub med en mere effektiv frugtsyrepeelingDet kraftfulde papaya complex giver 3IN1 en peelende effekt, og derfor kan du altså også bruge 3IN1 som en frugtsyrepeeling. På den måde får du både den daglige rens, den ugentlige peeling og den altid nødvendige fugt. Du vil opleve, at din hud bliver gennemrenset og mere fugtmættet, og efter dine ugentlige peelinger har huden skilt sig af med de døde hudceller, der kan give en lidt tør/ru overflade. Modsat en scrub, der primært arbejder på overfladen, så laver en frugtsyrepeeling også små bitte kanaler i huden, der giver adgang til at fugten bedre kan trænge ind- og ned i huden. Og netop de små kanaler er guld værd, når huden i øjeblikket udsættes for skiftende temperaturer i form af at være inde og ude. Gennem de små kanaler kan du nemlig gennemfugte huden og nære den med en god olie efterfølgende.     Sådan skal du bruge denDu kan vælge at bruge 3IN1 som en daglig rens morgen og/eller aften, eller som en peelende maske. I så fald skal du først rense huden med 3IN1 og vand, og derefter tørre huden. Herefter smører du et tykt lag 3IN1 på og lader det sidde i 10 minutter og renser af med varmt vand. Din hud kan blusse i op til 10-15 minutter efter du har renset af, men det forsvinder hurtigt igen.  Fri fragt på shoppen Der er i øjeblikket fri fragt på shoppen, så du kan få 3IN1 leveret til din nærmeste pakkeboks for kun 329 kr. Køb den lige her. 

Læs mere

Skønhedsredaktør for GO Beauty, Camilla Bauer

Blog – af Heidi Maltby

Skønhedsrutiner med skønhedsredaktør for GO Beauty, Camilla Bauer

Vi har talt med nogle af branchens dygtigste skønhedsfolk - dem, der virkelig nørder virksom hudpleje- og produkter. Vi lægger ud med Camilla Bauer, skønhedsredaktør for GO Beauty og instagrammer på @abeautyboost. Hun ved om nogen, hvad der giver hende en lækker hud og hvornår hun ikke skal slække på sine rutiner. Har du et skønhedsritual? Hvis ja, hvilket? Jeg sværger til min Gua sha, både til ansigtet men også til kroppen. Når jeg ikke bruger den, så kan jeg med det samme se det på min hud, specielt i ansigtet. Den daglige massage ved øjenomgivelserne giver langt færre fine linjer og et frisk look med en fin glød. Hvordan foregår din skønhedsrutine morgen og aften? Jeg har mine faste rutiner, på den måde ved jeg, at jeg altid får givet min hud den kærlighed og opmærksomhed som den har brug for. Det der fungerer bedst for mig er, at gøre det store arbejde om aftenen. Om morgenen går jeg i bad renser mit ansigt med en blid rens, derefter påfører jeg mit serum efterfulgt af en dagcreme og en CC creme med spf, så min hud får en fin jævn hudtone. Om aftenen renser jeg mit ansigt og påfører et serum eller en olie, hvorefter jeg bruger min gua sha. Gua sha massagen giver mig en ro og en følelse af forkælelse der gør at det er lettere at komme ned i gear efter en lang dag. Man kan sagtens bruge sin gua sha uden produkt under, jeg foretrækker bare at have produkt på huden. Når jeg har brugt min Gua sha så afslutter jeg med en natcreme og så er jeg klar til min skønhedssøvn. Hvilke hudplejeprodukter bruger du og hvorfor? På grund af mit job som skønhedsredaktør på GO beauty, så prøver jeg en del forskellige produkter. Jeg bruger dog hvert eneste produkt helt op, da jeg ikke går ind for produktspild. Det er nemt at springe rundt i forskellige produkter og brands, da jeg er så forkælet at få lov at prøve en masse forskelligt. Dette gør jeg dog ikke, da jeg gerne vil give de produkter jeg tester et helt ærlig og oprigtigt forsøg på at gøre en forskel. Jeg er uddannet kosmetolog, og da jeg arbejdede som kosmetolog rådede jeg altid mine kunder til at bruge produktet 2-3 måneder, da det er den tid det tager din hud, at danne sig et helt ærligt billede af hvad de forskellige ingredienser kan og det råd følger jeg selv. En smuk hud kommer ikke af sig selv, det kræver commitment! Hvornår er du allermest glad for din hud? Jeg er faktisk så genetisk heldig at jeg aldrig rigtig har nogen problemer med min hud – Tak mor! Men når det så er sagt, så kan jeg se med det samme hvis jeg slækker på mine rutiner, så det gør jeg ikke! Jeg er aller mest glad for min hud når jeg ikke har makeup på, har fået en lille teint og ser lidt shiny ud efter brugen af en fed creme eller olie. Jeg elsker det friske look, lige der føler jeg mig aller bedst til mode. Har din hudplejerutine ændret sig gennem årene - hvordan? Jeg har de sidste mange år passet rigtig godt på min hud, men jo ældre jeg er blevet desto mere er jeg blevet opmærksom på, hvad det kræver at holde huden ungdommelig og sund. Hvad er dit bedste grønne/bæredygtige/gratis skønhedstip? Jeg er blevet mere og mere opmærksom på hvad der bliver købt både når det kommer til fødevarer, men også når det kommer til mine hudplejerutiner. Vi kan ikke alene redde hele verden, men hvis vi alle sammen tænker os om og ændrer i vores vaner, så er jeg sikker på vi kan løfte i flok og gøre vores smukke planet til et endnu bedre sted at være. I dag er der mange producenter der producerer langt mere bæredygtige produkter, emballage, vatrondeller, vatpinde, tandbørste lavet af bambus  og min nyeste opdagelse en Paper Water Bottle som er en bionedbrydelig drikkeflaske som kan bruges igen og igen i op til 2 år, og så koster den kun 29 kr. på organicbeautysupply.dk Hop en tur i havet året rundt, det er helt gratis og din krop vil takke dig for det! Vinterbadning gør dig glad i låget, da hjernen reagerer på kulden ved at frigive en masse signalstoffer og hormoner, herunder adrenalin og endorfiner. Hvad gør du for at forkæle dig selv og din krop/ansigt? Jeg prøver så vidt muligt at få en massage nogenlunde kontinuerligt for at få bugt på den til tider ret spændte kontorkrop. Derudover så er en god facial i ny og næ et must. En dygtig kosmetolog i samspil med gode produkter kan virkelig gøre underværker for huden. Det spænder vidt fra en aktiv frugtsyre behandling til en mere alternativ behandling, hvor gamle teknikker  igen og igen viser sig at kunne trylle på huden. Derudover så prioriterer jeg min nattesøvn som er altafgørende for, at jeg er funktionel og ser frisk ud.

Læs mere

Skål med superfood blåbær

Blog – af Heidi Maltby

Superfood i sæson

Vi tror på, at sundhed og skønhed går hånd i hånd, og derfor elsker vi at spise sæsonbetonet mad, der er fyldt med vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer. Mad, der helt naturligt findes i naturen omkring os, og som bidrager til sund hud og krop samt et sundt sind. Naturen er i øjeblikket fyldt med berigende grøntsager, bær og frugter, og det er bare om at hapse løs - vi elsker nemlig også at bruge alle naturens fantastiske egenskaber i vores hudpleje.Blåbær - superfood for hud, krop og sind  Et af vores yndlingsbær, som vi også bruger i SMUK skincare produkterne, er blåbær. Små og lækre, og fyldt med vitaminer og antioxidanter, der bl.a. kan genoprette solskadet hud. Blåbærrene indeholder et væld af antioxidanter bl.a. fenoler og antocyaniner, der kan være medvirkende til at bekæmpe linjer, rynker og inflammation i kroppen. Fenolerne beskytter desuden hjernen mod aldring mens resveratrol kan medvirke til at styrke kroppens evne til at bekæmpe kræft.Spis dem og brug dem i din hudpleje Vores seneste produkt, SMUK skincare OIL, er fyldt med vilde blåbær fra Norge, der både styrker elasticiteten og kollagen-niveauet i din hud. Blåbærrene- og deres antioxidante virkning, er bl.a. med til at reducere fine linjer i huden og beskytter desuden huden mod skadelige miljøpåvirkninger. Blåbærrene indeholder masser af C og K-vitamin, og skulle efter sigende, også ha’ en anti-inflammatorisk virkning, hvilket især er gavnligt for dig, der døjer med betændelse, inflammation eller rødme i huden. Nærende og plejende  Da vores SMUK skincare OIL har en lille molekylestørrelse, trænger den nemt ind i huden og absorberes hurtigere og bedre end andre olier. OIL indeholder desuden olie fra både argan og havtorn, der ligesom blåbærrene, er fyldt med antioxidanter og vitaminer. Kukui-nødden tilfører masser af næring og er samtidig anti-inflammatorisk, bindevævs-styrkende samt forebyggende ift. fine linjer og rynker.Så - spis masser af blåbær for at styrke din hud indefra og smør dig ind i produkter, der indeholder alle de gode egenskaber fra naturen som f.eks. blåbær. 

Læs mere

Billede med kvinde i solbriller og tekst follow the sun

Blog – af Heidi Maltby

Førstehjælp til træt sommerferie-hud

Kalenderen viser midt august og snart banker sensommeren på døren med sine kølige morgener. Du har været i solen, spist masser af lækker mad, måske glemt dine hudplejerutiner og bare nydt livet. Skønt! Hvad trænger huden så til efter en lang sommer? Vi har samlet et par tips til dig.  Din hud er måske en smule tør og træt efter solbadning. Derfor vil det være en rigtig god idé at få fjernet de døde hudceller, så der kan fokuseres på de nye og dem, der er på vej. I modsætning til en scrub, der både fjerner døde, men også sunde hudceller, så er enzympeeling en nem løsning til at sparke gang i hudfornyelsen med. Enzympeelingen laver kanaler ned igennem huden, der hvor hudprodukter normalt ikke kan trænge ned. Via en kontrolleret koncentration af frugtsyrer, arbejdes der uden på huden men også i underhuden, da frugtsyren skaber kanaler ned til underhuden. Du får stimuleret din kollagenproduktion, hvilket opstrammer huden og forebygger linjer. Indbygget i vores multiprodukt, 3IN1, er en fugtmaske, der virkelig trænger ned i de nedre hudlag. Rens af med lunkent vand og gør klar til næste step.  Lad det trænge godt indNu skal du sørge for at binde fugten og her er et serum rigtig smart. Et serum har en lille molekylestørrelse og kan derfor, nemmere end noget andet produkt, trænge ned i de kanaler som du netop har skabt ved hjælp af enzympeelingen. Et godt serum bidrager med masser af fugt, næring, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Du kan ogå bruge en ansigtsolie med lille molekylestørrelse, hvis din hud virkelig trænger til næring. Brug et serum eller en olie, der er spækket med lidt af det hele i form af vitaminer, mineraler og antioxidanter, og lad produktet trænge ind med en god ansigtsmassage.Prikken over i'etEn god natcreme er alfa omega for at forsegle serum eller olien og for at skabe den rette afslutning på din “efter-sommerferie-hud”. Massér natcremen godt ind i huden - eventuelt med en ansigtsrulle eller gua sha sten, og læg dig til at sove, så din hud virkelig kan få de optimale betingelser for at arbejde og restituere i løbet af natten.  God nat og sov godt.

Læs mere